Kirken ved Søerne er en kirke for ALLE. Derfor har vi også vores egen børnekirke.

Bønnespiren er for alle børn i alderen 3-10 år.  Vi samles i to grupper hvor vi synger sammen, lærer at bede og hører en masse gode fortællinger fra bibelen. Derefter er der fælles aktivitet og lidt at spise, inden vi igen kommer ind i kirken til mor og far.

For de små børn op til 3 år er der et lille hjørne inde i kirken, hvor de kan hygge sig under gudstjenesten.

Jesus elsker børn :-) Det ønsker vi børnene skal høre og opleve. Ligeledes ønsker vi, at børnene må opleve sig som en del af et fællesskab. Børnene er små spirer og vi ønsker at de skal vokse op i tro på Gud, i bøn og tillid til ham. Vi ønsker også, at børnene må få øje på hinanden og skabe relationer, så de bliver hinandens medvandrer.

Alle børn er derfor velkomne i Bønnespiren - også selvom de kun er på besøg.

For mere information kontakt Elsa Eskesen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mød os

Du er meget velkommen til at besøge os en søndag. Du kan også følge med i, hvad vi laver her på hjemmesiden.

  fb


Følg os
- på facebook

map


Besøg os
– og du vil opleve en anderledes kirke